Det siger vores kunder
Nogle gange er det rart at læse om andres oplevelser af det, man selv overvejer at kaste sig ud i. I WAIY er ikke altid så gode til at huske at få udtalelser fra vores deltagere, så hvis du har været på et af vores forløb og har lyst til det, vil vi opfordre dig til at skrive et par sætninger om din oplevelse og dit udbytte af forløbet og maile til en af os. Du kan også brugt kontaktformularen på kontakt os siden.
I mellemtiden kan det være du har lyst til eller brug for at vide, hvad andre har sagt om os, om deres oplevelse og udbytte af forløb hos WAIY.
Udtalelser i forbindelse med ‘Coaching i organisationer’
”Jeg har netop gennemført en coaching uddannelse som et internt forløb på min nuværende arbejdsplads. Jeg har gennem flere år arbejdet ud fra den coachende tilgang, men i dette forløb fik jeg en mere officiel uddannelse som coach, hvor omdrejningspunktet var coaching i organisationer. Det har været et meget lærerigt forløb, hvor jeg virkelig har fået dels nogle gode teoretiske input og dels fået trænet en række spørge- og coachingteknikker. Coachingforløbet er for mig starten på en livslang rejse, som kun lige er begyndt. Jeg har tidligere igennem forskellige jobs og uddannelsesforløb stiftet godt kendskab til coaching-universet, og det er stadig for mig meget udfordrende at gøre mit allerbedste som coach. Jeg er igennem forløbet endnu engang blevet bekræftet i hvor kontekstafhængig coaching er – der er aldrig to samtaler, der forløber ens – man ved aldrig præcis, hvad retning samtalen fører hen. Jeg har lært, at jeg aldrig bliver færdig som coach – det er en løbende udviklingsproces og jeg vil fortsat have opmærksomheden rettet mod udviklingen af min egen coaching stil. Som underviser på coaching uddannelsen har Tanja Martinez hele vejen igennem været meget inspirerende som underviser. Hun formår at give teoretiske input koblet med mange gode involverende øvelser, som inddrager deltagerne og dermed skaber energi og relevante refleksioner. Hun både matcher og udfordrer virksomhedskulturen på en fin balanceret måde. Hun formår at bruge sig selv på både personlig og professionel vis.” Dorthe Sahner, HR Udviklingskonsulent i Naviair, November 2011
”Med en blid autoritet, kompetence og nærvær har Tanja formået at formidle ”Coaching i Organisation” på en let og legende måde, som for mig har givet mening og sammenhæng. Forløbet har været en dynamisk proces med en del praktiske øvelser til at understøtte den teoretiske del med. Der blev lagt vægt på løbende feedback/feedforward, som et redskab til reflektering og mere indlæring. Uddannelsen har givet mig indblik i coaching, som et redskab til udvikling og udvidelse, som jeg får lyst til at arbejde videre med både i mit privat og i mit erhvervsliv. ” Noura Mahfouz, Naivair, 26. Oktober 2011
”Gennem en inspirerende, afvekslende undervisning har jeg fået en dybere forståelse for teori og praksis inden for ”Coaching i Organisationer”. Kurset er desværre slut, men jeg er motiveret og godt rustet til at gå ud og afprøve, eksperimentere og udvikle mig som menneske og coach. Det har været en dejlig rejse. ” Liselotte S. Hansen, Naviair, 24. Oktober 2011
”Det har givet mig relationer, netværk og en ny og spændende indsigt.” Carina, Naviair, 24. Oktober 2011
“Jeg synes det har været super godt og kurset har som nævnt før, givet mig rigtig meget personligt. Her kan nævnes en større selvindsigt. Jeg har lært at vende tingene om, og se det fra en anden vinkel. Kurset og den viden jeg har fået, har jeg allerede taget til mig og bruger det ubevidst i min dagligdag… Både privat og på jobbet. Endnu engang mange tak for det du har gjort for mig!” John, Naviair, 3. November 2011
Udtalelser i forbindelse med individuel coaching
”Overskriften på mit udbytte af coaching hos Alive Coaching er for mit vedkommende AFKLARING. Hvad er vigtigt, hvad giver mening og energi og hvor spilder jeg mine kræfter og bliver drænet? Dette var nok den største “aha-oplevelse” jeg havde og en vigtig indsigt at få.Og det giver i sandhed god energi at få ryddet op på hylderne og zoome ind der hvor virkelyst og motivation selv baner vejen for de projekter man ønsker at gennemføre. Jeg vil også gerne fremhæve den måde hvorpå Tanja skaber virkelig god, åben og rummelig kommunikation, hvor hun uden at forcere processen får sat mange vigtige tanker og erkendelser i gang, som gør at man får lyst til at handle og tage hånd om sit liv og gå efter sine dybeste og rigtigste ønsker, så det ikke kun bliver til tanker men konkrete handlinger……… og det får i sandhed en til at føle sig ALIVE!” Sanne Graulund, sanger, komponist, stemmecoach www.Voicefactory.dk august 2009
”Fra min coaching med Tanja har jeg fået klarlagt mine kompetencer og værdier og fået vendt nogle problematikker til det positive. Jeg har fundet frem til hvad, jeg ønsker af min karriere og hvor jeg kan få dækket de behov. Hver gang jeg forlader en coachingsession er jeg fyldt med ny energi og gå-på-mod. Coaching hos Alive Coaching and Workshops er unik p. gr. a Tanja og hendes måde at coache på – Tanja har en fantastisk smittede energi og stiller skarpe og intelligente spørgsmål, der altid er relevante!” Anne Buchardt, august 2009
“Ud over at besidde en stærk og personlig energi, har jeg oplevet Tanja Martinez som en professionel og kompetent coach. I april 2008 valgte jeg karriere-coaching for at finde frem til mit ”drømmejob”. Under forløbet var hun særlig god til at opfange centrale udtalelser fra mig og bruge dem til at bygge videre på. Efter en coaching-session, havde jeg udarbejdet en liste over de værdier, der repræsenterede mit drømmejob samt en handlingsplan for hvorledes, jeg kunne finde det. To måneder efter coachingen skrev jeg kontrakt med et nyt firma.” Marketingchef Lotte Wøldiche Præstgaard, Juli 2008
“Coachingen har fremmet min personlige udvikling, og jeg har lært, at det er okay ikke altid at have svar på alt. I takt med min personlige udvikling gennem mit coachingforløb har jeg flyttet mig så meget, at mit oprindelige mål flyttede sig sammen med mig. Det var helt naturligt og det rigtige, at flytte målet, og bekræftede mig blot endnu en gang i, at jeg udviklede mig. Med coachingen blev jeg bedre til at føle efter, hvordan jeg havde det lige nu og her og arbejde ud fra det, i stedet for at arbejde ud fra, hvordan jeg gerne ville have det. Coachingen har hjulpet mig med at finde ro. Jeg har fundet ro, og er afklaret med min uklarhed. “ Camilla Lindgreen, Oktober 2007
Udtalelser i forbindelse med kurser og workshops
“Being empathetic is crucial when dealing with a group of people and their own development. Tanja professionally demonstrated this skill throughout the entire course. As a team leader, she was capable of managing our group even through the grey areas, in which the team would not always agree. In my personal experience with her, I was very open about my opinions and experiences. Even then, she replied with objective questions to ensure that I understood the lessons behind those experiences and made sure that I nurtured my opinions with objective facts. I would describe Tanja as a passionate, yet balanced individual who is capable of communicating her inner strength and knowledge by ensuring that each individual visualizes the best option to address personal issues and goals.” Maria Fernanda Poveda Franco, Assistant General Manager in Marketing for the Middle East Area at Maersk Line, November 2007