Alive Coaching

WAIY hjælper dig og din virksomhed med at skabe resultater ved at udfolde den enkeltes potentiale. Vi arbejder primært med business coaching, herunder medarbejder-, leder-, team- og karrierecoaching.

For dig som medarbejder er din evne til at udfolde dit potentiale en afgørende konkurrenceparameter for din virksomhed og samtidig en kilde til højere grad af tilfredshed i dit liv. Coaching er en fantastisk metode til at skabe dit eget rum, hvor vi gennem nysgerrighed og refleksion, arbejder med dine mål, dine værdier, dit fokus og din prioritering indenfor organisationens kontekst samt nye måder at handle på og agere ud fra i en foranderlig organisation. 

For dig som leder er din adfærd afgørende i forhold til fastholde, udvikle og motivere dine medarbejdere. Samtidig er din evne til at træffe de rigtige beslutninger og prioritere det vigtigste først essentiel i forhold til din succes og gennemslagskraft som leder. Coaching er en fremragende metode til at reflektere over din adfærd og dine bagvedliggende antagelser og værdier. Coaching giver bedre overblik og udvikler din evne til at træffe de rigtige beslutninger og prioritere det vigtigste for dig, dine medarbejdere og din virksomhed. 

For dig som personaleudviklingsansvarlig er coaching yderst relevant at tilbyde medarbejderne, idet coaching motiverer mennesker til at gøre det, de gør bedst, bedre. Det vil sige, at den enkelte medarbejder bliver mere målrettet og engageret. Virksomheder, der bruger coaching, får således ofte bedre forretningsresultater, bedre sociale relationer på arbejdspladsen og en højere grad af tilfredshed blandt medarbejderne.

Et coaching forløb med WAIY betalt af virksomheden indledes med et møde med coachee og/eller de(n) udviklingsansvarlige, hvor vi opnår klarhed omkring forventningerne til og målet med coachingen. Ud fra denne afklaring udarbejder vi en samarbejdsaftale. Undervejs evaluerer vi forløbet, så du og din virksomhed hele tiden får det mest optimale ud af samarbejdsaftalen.

Vi trækker på det bedste fra flere coaching retninger. Vi bruger elementer fra det systemiske, når relationerne undersøges. Vi bruger elementer fra det narrative, når virkeligheden undersøges og når fremtiden visualiseres. Vi bruger elementer fra det kognitive, når vi undersøger værdierne og hvad det vil give dig at gøre det, du ønsker at gøre samt for at sikre at du har engagementet til også at komme i mål.

Vi er medlemmer af International Coaching Community og arbejder ud fra ICC standarder og etik. Se mere på http://www.internationalcoachingcommunity.com

Vi tilbyder også coaching forløb for privatpersoner.

Kontakt Tanja for mere information på mail tanja@whatsaliveinyou.com eller mobil +45 2327 8877

  • Kontaktinfo

    Mail:
    info@whatsaliveinyou.com

    Telefon:
    + 45 2327 8877

    Adresse:
    What's Alive In You?, Parallelvej 10,
    2800 Kongens Lyngby

    CVR:
    29 86 07 69

    Bank-forbindelse:
    Sydbank;
    Regnr. 6845,
    Kontonr. 1076316

Alive Coaching

WAIY hjælper din virksomhed med at skabe resultater ved at udfolde den enkeltes potentiale. Vi arbejder primært med business coaching, herunder medarbejder-, leder-, team- og karrierecoaching.

Læs mere!

Alive Træning

WAIY udvikler og leverer kurser indenfor personligt lederskab, kommunikation og coaching. Forløbet indledes med at deltagerne udarbejder en målsætning for egen læring og forløbet afsluttes med at deltagerne lægger en handlingsplan for at omsætte kurset til effektfuld læring og konkret handling i virksomheden.

Læs mere!

WAIY Nyheder

Lige nu vil vi opfordre dig til at klikke videre til WAIY Ydelser, hvor du under Alive Træning kan læse mere om og tilmelde dig vores åbne uddannelse Coaching i organisationer – en vej til øget bevidsthed!, som starter med første modul 14. Marts 2012. Der er nemlig stadig ledige pladser.

Læs mere!